Man elsker sine børn, og man gør det bedste man kan. Der er mange ting at forholde sig til som forældre. Både i forhold til sit barn, men også institutioner, skole, fritidsaktiviteter, venner og en masse kørsel.

Der findes ikke en opskrift på, hvad der er rigtigt eller forkert eller en manual til det at være forældre.

Man gør, hvad man finder rigtigt. Man opdrager og danner sine børn og unge mennesker gennem omsorg, nærvær, kærlighed og prøver samtidigt at ruste dem til livet ud fra ens egne normer og principper.

Har dit barn eksempelvis udfordringer i forhold til mistrivsel, angstproblematikker, skolevægring, overbelastningsreaktioner eller andet kan man som forældre “komme på overarbejde”. Man kan føle sig dybt frustreret, magtesløs, føle skam, skyldfølelse og føle sorg. Man har gjort sit bedste, så måske famler man i blinde i sin magtesløshed. 

Man prøver en masse og alligevel tager mistrivslen måske til. Samtidig skal man have overskud til evt. søskende, og deres følelser og hverdagsting.

At være søskende kan være rigtig svært, fordi de  står på sidelinjen. De er ufrivilligt fanget i alt den magtesløshed og sorg som opstår i familien. 

Det er en selvfølge, at ens overskud bliver udfordret. Men den opslidende proces kan gøres mere tålelig. Du kan få nogle redskaber til at passe på dig selv og dine andre børn i processen. Nu mere du selv er i balance, desto bedre kan du være der for dit barn/børn på en konstruktiv måde.

Jeg tilbyder hjælp og sparring til hele familien. Det foregår enkeltvis, med mindre der er brug for at far eller mor er med som støtte.